Aerial Bikezip

Forestil dig at cykle afsted på en wire højt over jorden, omgivet af udsigt og sug i maven. Aerial Bikezip er en attraktion, der giver en helt ny oplevelse af frihed, balance og bevægelse. Den kan bygges ind som et enkeltstående element eller som en del af et større adventure-anlæg – og den vil altid fange både børn og voksnes opmærksomhed.

Aerial Bikezip - en oplevelse, man husker

Aerial Bikezip fungerer ved, at man fastspændes i et sikkert continuous belay-system og derefter træder ud på en specialbygget cykel, der kører på en wire højt over terrænet. Det føles som at svæve, men med trygheden fra både cyklen og sikkerhedssystemet. Den rolige fremdrift gør, at oplevelsen er lige så meget en rejse i udsigt og natur som en fysisk udfordring.

Installationen kan tilpasses i både højde, længde og sværhedsgrad. I naturen giver den en enestående mulighed for at opleve skov og landskab fra nye vinkler, mens den i parker eller feriecentre kan blive et ikonisk blikfang, som gæsterne husker længe efter besøget.

Aerial Bikezip er velegnet til både børn, unge og voksne. For de mindste giver den en følelse af eventyr, for de unge bliver den en adrenalinfyldt oplevelse at dele med vennerne, og for de voksne er det en sjov og anderledes måde at udfordre sig selv på.

Vi designer altid løsningen i 3D, så I kan se præcis, hvordan anlægget vil tage sig ud i jeres omgivelser. Efter opførelse giver vi en grundig gennemgang af drift og sikkerhed og kan koble anlægget på vores digitale logbogssystem, GoSafety, så det er let at styre eftersyn og dokumentation.