Forest walk, Nordsjælland
Midt i Rude Skovs grønne kuperede landskab finder man en helt særlig måde at opleve naturen på – en 250 meter lang Forest Walk, designet til at følge terrænets naturlige former og passe ind i omgivelserne.
Udviklet, designet og bygget af GoAdventure
Hængebroerne snor sig gennem trætoppene og giver gæsterne mulighed for at se skoven fra oven, helt uden at kunne falde ud. Ruten bugter sig blidt mellem stammerne, så man føler, man går på opdagelse i naturen, ikke igennem en konstruktion.
For enden af ruten venter en stor platform på 4 x 5 meter med plads til omkring 20 personer. Her kan man grille, slå telt op eller blot nyde udsigten over skoven fra et unikt perspektiv.
Installationen er ikke kun en gangbro – det er et bevægelsesunivers. Undervejs finder man netinstallationer, muligheder for at klatre i nettene, og en rutsjebane, der fører én tilbage mod skovbunden.
Hver eneste del er skræddersyet til området. Der findes ingen kopi af Rude Skov Forest Walk, for vi bygger med naturen – og lader den være medskaber af oplevelsen.
Fakta om Forest walk I Rude skov
DRØMMEN
At skabe en skovoplevelse i højden, hvor naturens former styrer designet, og gæsterne kan udforske omgivelserne på en ny måde.
Lokation
Rude skov, Nordsjælland
Elementer
250 meter hængebroer i forskellige højder, stor platform med grill- og overnatningsmulighed, netinstallationer med klatreudfordringer, rutsjebane, bygget med særlig hensyn til træernes sundhed og områdets naturlige udtryk.