Forest walk
En Forest walk tager jer med op i højden, hvor skoven åbner sig på en helt ny måde. På gangbroer og platforme bevæger i jer gennem trækronerne i roligt tempo, mens lyset filtreres ned mellem bladene, og udsigten ændrer sig for hvert skridt. Her er der ikke fokus på fart og adrenalinsus, men på natur, fordybelse og oplevelsen af at være tæt på omgivelserne.
Forest walk med Naturen i fokus
En Forest Walk består af sikre gangbroer, platforme og udsigtspunkter, der forbinder området i højden. Konstruktionen forankres med respekt for naturen, samtidig med at besøgende får adgang til et helt nyt perspektiv på skoven. Stierne kan tilpasses i både højde og længde, og de kan udformes, så oplevelsen er tilgængelig for alle.
Det er en aktivitet, der indbyder til at stoppe op, kigge ud og mærke roen. For børnefamilier bliver det en fælles naturoplevelse, for skoler og institutioner en levende ramme om undervisning og læring, og for turister en attraktion, der forbinder lokalområdet med et uforglemmeligt besøg.
GoAdventure tegner altid projektet i 3D, så i fra starten får et klart billede af, hvordan stier og platforme vil sno sig gennem landskabet. Når anlægget står færdigt, giver vi en grundig introduktion til drift og sikkerhed, og vi anbefaler at koble det sammen med vores digitale logbogssystem, GoSafety, så det er let at styre eftersyn og dokumentation.