Udspring i Himmerland

Hos Himmerlands Erhvervs- & Gymnasieuddannelser (HEG) uddanner man ikke kun fremtidens fagfolk inden for handel, teknologi, sundhed og håndværk – man styrker også de studerendes personlige mod og selvtillid. Et af de nyeste tiltag i den retning er et spring ud i det ukendte… fra 15 meters højde.

Udviklet, designet og bygget af GoAdventure

HEG ønskede at udbygge deres eksisterende klatretårn med nye adventure-elementer, samtidig med at deres personale blev uddannet i at drive og vedligeholde installationerne sikkert. GoAdventure leverede både konstruktionen og kompetenceløftet.

Vi installerede en kæmpegynge, hvor deltagerne springer ud fra 15 meters højde og mærker adrenalinen, når de suser gennem luften i et stort pendul. Derudover blev personalet uddannet gennem GoAcademy i alt fra sikkerhedsprocedurer og udstyrskontrol til særlige forholdsregler ved højdeaktiviteter.

Vi tilføjede også Frit Fald, en aktivitet der giver selv de mest modige et sug i maven: spring ud fra toppen, oplev vægtløsheden i frit fald, og mærk derefter den trygge fornemmelse af at blive grebet og sænket sikkert til jorden.

Begge aktiviteter kan bruges som selvtillidsprøve, til teambuilding eller som ekstra oplevelser i en adventurepark.

“Det var en rigtig god oplevelse med kompetent rådgivning og uddannelse. Jon er super skarp og grundig på adventure-installationer, og GoAdventure er nemme at samarbejde med. De brænder for at sætte sig ind i deres kunders behov på en behagelig og jordnær måde.” – Magnus Kolind Mathiassen, Aktivitetsmedarbejder, HEG.

Fakta om Himmerland

DRØMMEN

At udvide skolens klatretårn med aktiviteter, der styrker elevernes mod og selvtillid – og sikre at personalet var uddannet til at drive dem sikkert.

Lokation

Himmerlands Erhvervs- & Gymnasieuddannelser, Danmark

Elementer

Kæmpegynge fra 15 meters højde, Frit Fald, personaletræning i sikkerhed, udstyrskontrol og driftsprocedurer.

GoAdventure har været med hele vejen – fra vision til virkelighed.

Har du spørgsmål eller en idé i tankerne?
Skriv til os – vi vender tilbage hurtigst muligt.