Udspring
Der er garanti for sug i maven, når du står på kanten af platformen og kigger ned fra 15 meters højde. Boblerne i maven tager til, og spændingen bygger sig op. Selv de største vovehalse kan føle sig små – lige indtil de tager springet. For i samme øjeblik du kaster dig ud, tager adrenalinen over og forvandler frygt til frihed.
En oplevelse med frit fald
Et udspring er en intens og uforglemmelig aktivitet, der kan stå alene eller indgå som en del af en adventurepark.
Vi designer og opfører udspringsmomenter både indendørs og udendørs, og tilpasser hver løsning til omgivelserne – hvad enten det er i en park, på en festival, i en hal eller som del af et midlertidigt event.
Udspringet fås i flere højder og kan bruges af både børn og voksne (min. 20 kg). Når man springer ud, oplever man 2–3 meter frit fald, hvorefter man blødt bremses og fires kontrolleret ned til jorden.
Der kan tilføjes adgang via trapper, rebstiger eller faste platforme – alt efter jeres behov.
Sikkerhed og drift – vi hjælper jer hele vejen
Udspring sikres via et QuickJumper-system, der automatisk griber springeren og sørger for en blød, kontrolleret opbremsning. Det er en gennemtestet og driftsikker løsning, der gør springet både trygt og tilgængeligt for mange.
Efter opsætningen gennemgår vi alt med jer – fra brug til vedligeholdelse – så I er godt klædt på. Vi anbefaler desuden vores digitale logbogssystem GoSafety, som sikrer nem dokumentation og overblik over eftersyn.
Udspringsmomenter kan etableres næsten hvor som helst, så længe der er plads til faldet. Vi kan montere systemet i træer, på stolper eller som fritstående enhed. Det kræver kun lidt plads – og mod på et sus.
Systemet har en levetid på minimum 5 år, og egner sig godt til både permanente og midlertidige installationer.