Klatreparker

Udendørs klatreparker hører til de eventyr, der hurtigt vokser sig store i maven. Vi opfører hele anlæg eller renoverer og videreudvikler det, I allerede har.

Vi laver baner, hvor selv de mindste børn kan være med, og bygger overalt, hvor der er arealer til det. F.eks. junglebaner og legepladser til boligselskaber, institutioner og private hjem. Vi har stor erfaring med at bygge klatreparker, og har opført, renoveret og udviklet parker for flere af landets førende klatreparker.

Skræddersyet klatreoplevelse

En klatrepark består af en række specialdesignede udfordringer – også kaldet momenter – som forbindes med wires og platforme oppe i højden. Hver platform bliver nænsomt boret ind i træerne, og mellem to træer opføres en udfordring, som kan være alt fra balancebaner og klatrenet til svævebaner og vippende gangbroer. Den metode, vi bruger, er ikke kun sikker – den er også den mest skånsomme måde at bygge på og sikrer, at træernes sundhed bevares over tid.

Vi vejleder altid om brug af sikkerhedssystemer, så både brugere og ejere kan føle sig trygge. I langt de fleste tilfælde anbefaler vi et wiresystem, hvor de klatrende ikke selv kan klikke sig ud undervejs. Det kaldes et “continuous belay system”, og det betyder, at man hele tiden er fastgjort til sikkerhedswiren fra start til slut – og først kan koble sig af, når man igen står med begge fødder på jorden. Det gør oplevelsen både sikker og tryg, særligt for børn, større grupper og uerfarne klatrere.

Vi arbejder både med klatreparker i naturen, der placeres i aktivitetscentre eller som del af større lege- eller træningsmiljøer. Hver løsning bliver tegnet i 3D, så i allerede fra starten kan se præcis, hvordan jeres anlæg kommer til at se ud og fungere i jeres rum. Det giver jer fuldt overblik – og os et stærkt grundlag for at bygge præcist og effektivt.

Vi står også klar til at vedligeholde eller renovere eksisterende anlæg, og vi anbefaler altid, at man kobler vores digitale logbogssystem, GoSafety, til. Det gør det let at holde styr på sikkerhedstjek, eftersyn og dokumentation – og giver ro i maven for både ejere og brugere.

Kort sagt: Vi leverer gennemtænkte, sikre og skræddersyede klatreløsninger, der både passer ind og bliver brugt.

Se klatreparken i Søndermarken i København