Frit fald, kæmpegynge og uddannelse
Hos Himmerlands Erhvervs- & Gymnasieuddannelser (HEG) uddanner de fremtiden indenfor bl.a. handel, teknologi, sundhed og håndværk. Men her er det ikke kun fagligheden, som når nye højder – også elevernes personlige udvikling får et kærligt puf – bl.a. ved at lade dem springe ud fra 15 meters højde.
HEG havde et stort ønske om at udbygge deres eksisterende klatretårn og i den forbindelse uddanne deres personale til det nye adventure-byggeri.
Vi installerede derfor en kæmpegynge, hvor et spring fra 15 meters højde kunne sende elever eller lærere ud i en grænseoverskridende gyngetur.
Derefter uddannede vi deres personale i sikkerhedsprocedurer, særlige forholdsregler forbundet med udspring, kontrol af klatreudstyr og sikkerhedsreb.
Frit fald er en adventure aktivitet der vil give selv de mest modige personer et sus i maven. Oplev at tage springet fra trætoppen, suset ved frit fald og derefter den trygge følelse af at blive grebet og sænket sikkert til jorden.
Denne aktivitet kan bruges som selvtillidsprøve, til team building eller som en add-on i en klatre-/adventure park.
Det var en rigtig god oplevelse med kompetent rådgivning og uddannelse. Jon er super skarp og grundig på adventure-installationer, og GoAdventure er nemme at samarbejde med. De brænder for at sætte sig ind i deres kunders behov på en behagelig og jordnær måde.
Magnus Kolind Mathiassen, Aktivitetsmedarbejder, HEG