KONG produkter
På denne side finder du vores udbud af KONG produkter. KONG er italiensk og er en af de førende udbydere af kvalitetskomponenter og udstyr til klatring og byg. KONG er også dem som udvikler vores populære sikkerhedssystem Coudou Pro, så man altid er spændt fast til sikkerhedswiren.
GoAdventure har så tæt et samarbejde at vi fra tid til anden tager til Italien og deltager i kurser om udvikling og anvendelse af KONGs produkter, hvor vi deler viden og erfaringer.
Vi forhandler flere KONG produkter end dem du ser på siden her, så har du nogen særlige ønsker, må du endelig tage kontakt til os via kontaktformularen nederst på siden.
P-Led
P-leddet er et led med skruelukning. P-leddet anvendes oftest til fastmontering eller som bindeled af udstyr så som reb, wire, slynger osv. P-leddet kan bruges uden værktøj og kan spændes med håndkraft, men kan også spændes meget hårdt ved brug af værktøj.
Kommer i forskellige størrelser.
Pris: 79 – 175 kr. alt efter størrelse
Coudou Pro – ZAZA2 DELTA
Forbindingspunkt for Coudou Pro sikring. Bruges ofte sammen med P-led. Bruges sammen med C-karabin for at sikre et sikkerhedssystem med “continuous belay”, hvilket betyder at man altid er spændt fast til sikkerhedswiren. Pladens tykkelse er smallere end åbningen på C-karabinen, hvilket gør det muligt at glide C-karabingen hen over pladen, og komme videre på banen, imens man altid er sikret.
Pris: 259 kr.
Coudou Pro – ZAZA2 DOUBLE DELTA
Plade med drej for Coudou Pro sikring. Bruges sammen med C-karabin og gør det muligt at “dreje” samtidigt med at man er sikret. Pladens drej er 90 grader og den bruges til at ændre en banes forløb.
Pris: 549 kr.
Coudou Pro C-karabin
Sikkerhedskarabin som bruges sammen med “ZAZA2” pladerne i forbindelse med coudou pro sikring og “continuous belay” sikkerhedssystem. C-karabinens åbning er smallere end sikkerhedswirens diameter, men bred nok til at ZAZA2/Coudou pro pladerne kan komme igennem åbningen. På den måde er man altid fastspændt sikkerhedswiren, og kan glide hen over pladen som forbinder momenter på f.eks. en klatrebane.
Instruktørnøgle til redning medfølger.
Pris: 379 kr.
Coudou Pro ZAZA2 Vejskifter
Bruges til at ændre retning på en bane sikret med Coudou Pro. Midterpladen kan løftes og drejes så den passer med den ønskede retning (rød eller grøn som vist på billedet). Gør det f.eks. muligt at ændre retning og gå ned af en nødsstige/nedgang i stedet for at gøre hele banen færdig.
Pris 839 kr.
Coudou Pro ZAZA2 Connect 2.0
Connect 2.0 bruges f.eks. i forbindelse med et tarzan sving med Coudou Pro sikring. C-karabinen kan glide ind i gangen, og når man sætter klodserne sammen så de hvide pile står ud for hinanden, åbner gangens spærring op, så man kan glide C-karabinen over til midterstykket i Connect 2.0. Når man tager Connect 2.0 fra hinanden igen, lukker sikringen i, og man er nu sikret til f.eks. rebet man svinger sig i.
Pris: 2419 kr.
Karabin med drejelås
En klassisk karabinhage med drejelås. For at åbne karabinlåsen drejer man låsen 90 grader mod venstre og trykker låsen ind.
Bøjle wire lås
Bruges til at fastgøre noget til en wire. Bruges f.eks. sammen med ZAZA2 DOUBLE DELTA pladen til at fastgøre pladen til wiren, eller sammen med gummibuffer for at fastgøre den til wiren som set på billedet til højre.
Pris 40 kr.
Gummibuffer
En gummibuffer bruges til at absorbere stød. Den sikrer at to komponenter ikke ødelægger hinanden. En gummibuffer kan bruges til at aftage stød når man kommer svævende via en svævebane, men kan f.eks. også bruges som dørstopper eller noget helt tredje.
Pris: 90 kr.
Bestil produkter via kontaktformularen nedenfor
Via kontaktformularen kan du afgive bestillinger på vores produkter, sende os informationer om dit projekt og behov, samt sende forespørgsler.