Bounce og net
En verden af net
Bounce-net er en ny aktivitet herhjemme, som er i stærk fremgang. Nettene kan produceres i næsten alle slags størrelser og kan derfor installeres på både små og store steder, samt bruges i mange forskellige henseender.
Nettene kan etableres som et enkelt net-modul, der puster nyt liv i legepladsen eller indendørsarealet, eller som en hel verden, der bugter sig mellem træerne i skoven eller i haller, der vil udnytte højden.
Det kræver ingen instruktion eller udstyr at have det sjovt i Bounce, og alle kan være med. Vi anbefaler dog en minimumalder på 3 år.
Se vores netunivers på Kragerup Gods!
Bounce
Bounce er en sjov, anderledes og motorisk oplevelse, der kan etableres både ude og inde. Bounce er elastiske net, hvor både børn og voksne kan hoppe afsted på nye eventyr i sikre rammer. Vi bygger oftest netfirkanterne med høje vægge af net, hvilket giver stor tryghed, og lader alle slappe af og have det sjovt, mens de udfordrer sig selv og sansemotorikken.
Produktet
- Håndlavede net, der produceres nær Holbæk på Sjælland med gamle vådbinderteknikker. Robust og holdbart.
- Alle net er 4×4 masket og af stærk nylon (hver streng i netboksen har en brudstyrke på op til 320 kg. per 4 cm). Boksenes bund består af hele tre lag net.
- Med en net-installation følger en afsluttende gennemgang, grundig instruktion og anbefalinger til brug og vedligeholdelse.