GoMonkey Søndermarken

GoMonkey Søndermarken

Med udsigt til Københavns Zoo på den ene side, Frederiksberg slot i baghaven og omgivet af et smukt gammelt parkanlæg, kan GoMonkey Klatrepark garantere sine gæster en smuk oplevelse.  Vi har hjulpet dem med at bygge Danmarks eneste klatrepark, som udelukkende er monteret med gennemboringer for optimal beskyttelse af træerne.

IMG_20200519_113618
Søndermarken_sommer


Den romantiske have hører under Slots- og Kulturstyrelsen, og med det bevaringsværdige sigte, er byggeriet sket i tæt dialog med dem. 

GoAdventure er gået til opgaven med fokus på metoden og med øje for at opnå flest mulige aktiviteter på det lille areal.

Søndermarken er en fredet kongelig have, og derfor skulle klatreparken opføres så skånsomt som muligt. Derfor er alt opført ved hjælp af specialfremstillede tabs, der monteres ved gennemboring. På den måde udnytter man træets naturlige helingsproces.

Vi arbejdede tæt sammen med nogen af landets ledende aborister for at finde den perfekte løsning, og vi fik sågar udarbejdet en rapport omkring træernes sundhed, for at sikre at vores aftryk på naturen blev så småt som muligt.

Vi var vilde med ideen fra start og er glade for, at vi måtte hjælpe GoMonkey med alt fra planlægning, budgettering, udformning og selve installationen. Selvom anlægget er småt, har vi udnyttet højderne og arbejdet med baner i flere højder under hinanden, så forretningsmodellen blev mere robust for virksomheden.

Afspil video

Vi havde et meget specifikt krav til opførelsen af vores nye park i Søndermarken. Ingen installationer måtte presse på træerne. GoAdventure havde løsningen, som efterfølgende bliver anbefalet af arborister.

Daniel Monby, Direktør i GoMonkey

Kragerup Gods

Kragerup GoBounce

Danmarks største netverden opført i hjertet af Kragerup GoHigh – med plads til 400 mennesker i timen.
Kragerup Gods har fået installeret Danmarks største netlandskab med over 300 meter hoppende og udfordrende løbegang der smukt slynger sig imellem træerne og springer i niveau mange steder. Løbegangene bugter sig som levende slanger imellem det grønne løv og indbyder til hop, leg og fysisk udfordrende samvær.

trampoline walk intrees2



Imellem løbegangene kan de hoppende gæster slå sig løs i netbokse i forskellige størrelser. Den største med et areal på ca. 100 kvm.

De farvede netvægge rejser sig 3,5 meter op ved alle kanter, og hermed er legen givet fri!

Tre steder har vi placeret lange net-tunneller hele vejen ned til jorden. Det hele fremstår som et organisk legeunivers i naturen.

Kragerup Gods ønskede sig en ny attraktion, der kunne rumme mange mennesker, være venlig overfor alle aldre og tilbyde en stor wow-effekt i den grønne park.

Vores bounce-net var ‘spot on’. Nettenes smukke farver spiller op til dans med træerne og sammen skaber de farvestrålende formationer.

Området afhjalp også et stigende tryk på Godsets populære GoHigh-klatrebaner, og i stedet for utålmodige gæster og ‘rush hour’, fordeles folk nu langt bedre i det store aktive område. Med Bounce kan Kragerup Gods nu tiltrække langt flere familier og ikke kun være en destination for de vovemodige klatrere.

Afspil video