Klatrelabyrint i Starup

Klatrelabyrint i Starup

Starup kultur- og idrætscenter havde, sammen med Haderslev kommune, et brændende ønske om at udvikle Starup hallen, og gøre den endnu mere spændende og givende for borgerne. Visionen var at skabe et moderne og fleksibelt kultur- og idrætscenter der tilbyder aktiviteter til borger i alle aldre.

IMG_0378

Da Starup hallen ikke skulle udvides med m2, gjaldt det her om at udnytte den plads de allerede havde på en ny og anderledes måde, som ville skabe værdi for brugerne.

Opgaven var at integrere en klatrelabyrint i en af hallens hjørner. Et hjørne der ikke blev brugt til noget som helst, skulle ende med at blive en udfordrende og legende aktivitet. Derudover fungerer klatrelabyrinten også som ekstra tilskuerpladser, til når der bliver spillet indendørsstævner i hallen, til stor glæde for de mindste i hallen. Det var to fluer med ét smæk, som forvandlede uudnyttede m2 til en multifunktionel klatrelabyrint med net, stiger, niveauskift, små klatrevægge med greb osv. Alt sammen i et æstetisk formsprog, der skulle motivere de besøgene til at gå på opdagelse i labyrinten.

Vi gik til opgaven med et krav til os selv om at udnytte hjørnet på den bedst mulige måde. Der var altså behov for at pakke hjørnet med aktiviteter, og vi formåede at sammenkoble 4-5 aktiviteter ind på et meget lille område, uden at det virkede for sammenklemt.

Det gjorde vi ved at bygge en klatrelabyrint, da det er en rigtig god måde at forbinde flere aktiviteter på. Vi brugte net til at sikre ydersiden for ro i maven, stiger til at løfte aktiviteten for at udnytte hallens højde, klatregreb til at skabe udfordring og en net-rose som nedgang, der forbinder toppen af klatrelabyrinten med hallens gulv, for at skabe et godt flow i labyrinten.

Projektet har krævet meget præcis beregning og skalering for at udnytte hjørnet på bedst mulig måde. Før klatrelabyrintens tilblivelse, havde vi gode indledende samtaler med Starup kultur- og idrætsforening for at finde frem til den rigtige løsning. Vi illustrerede også vores forestilling i 3D, sådan at kultur- og idrætsforeningen kunne visualisere klatrelabyrinten og få en idé om hvordan den færdige løsning ville se ud.

Starup kultur- og idrætsforening har været en fornøjelse at arbejde med, og sammen fandt vi en skræddersyet løsning som dækkede alle de krav og behov de havde til løsningen. Vi er utroligt glade for at være blevet valgt som samarbejdspartner på opgaven og vi er alle meget tilfredse med resultatet.

Naturlegepladser

Naturlegepladser

At være i det fri skal være naturligt, spændende og fyldt med bevægelse. Med afsæt i vores erfaringen fra opførelser af adventure parker i ind og udland, kan vi skabe den perfekte naturlegeplads der både udfordrer, styrker og giver vedvarende glæde for barnet og det legelystne sind.

IMG_1602


Når GoAdventure bygger naturlegepladser er det i højeste kvalitet. Vi bruger robiniestolper som har den egenskab at træet ikke rådner, og derfor er levetiden på vores naturlegepladser en af de længste på markedet. Alle vores installationer egner sig til offentligt brug og overholder alle sikkerhedskrav inden for EN1176.

Vi opfører legepladser til skoler, institutioner, private aktører og adventure parker. 

 

Intet projekt er ens, og vi tager altid udgangspunkt i jeres behov og ideer og trækker herefter på vores viden for at komme frem til den bedste løsning. Det er kun fantasien der sætter grænser for hvad der kan udtænkes, og vi ønsker at skræddersy hvert projekt præcis efter jeres behov.

Tivoli Friheden i Århus

Tivoli Friheden i Århus

Forlystelsesparken “Tivoli Friheden” i Århus ønskede at tilføje en ny og anderledes aktivitet til deres forlystelsespark. Kom med på rejsen og læs mere om hvordan en forlystelsespark og en klatrepark bliver forenet og taget til nye højder.

Tivoli003


Et banebrydende “one of a kind” projekt blev stillet til opgave for GoAdventure idet vi i samarbejde med Tivoli Friheden fik til opgave at bygge en klatrepark midt i forlystelsesparken og forene de to parker på en unik og anderledes måde.

Klatreparken vil bestå af et adventure område hvor de letteste baner vil finde sted, og et mere øvet baneområde, som blandt andet vil føre gæsten ud over Tivoli Frihedens søer, inden man rammer det centrale tårn som forbinder de mange baner.

Det centrale tårn vil også være en ny opførelse, og her er der særligt tænkt på arkitekturen og æstetikken.

I videoen til højre giver GoAdventures direktør, Jon, et unikt indblik i hvordan man får en stor klatrepark til at spille sammen med en forlystelsespark. Det kræver innovation, nytænkning, funktionalitet, design og meget mere. Klik på videoen og hør hvordan GoAdventure griber den spændende og udfordrende opgave an.

Afspil video

Mobil svævebane på Langeland

Mobil svævebane på Langeland

Langelandsfestivalen var interesseret i en spektakulær transportvej fra festivalspladsen til adventurepladsen. Løsningen? – En mobil svævebane.

IMG_2170
langelandssvæv2


Som et “pop up” event opførte GoAdventure en mobil svævebane som skulle forbinde de 2 pladser på langelandsfestivalen. Det var en helt ny måde at tænke transport på, og den blev den første af sin art i Danmark. Svævebanen strak sig hele 320 meter, og hjalp tusinde af festivalsgæster rejse imellem de 2 pladser, på en let og opløftende måde.

En mobil svævebane blev også brugt til havnefestivalen i Holbæk som forbindelse mellem havnen og Holbæk gågade. 

Den mobile svævebane kan opsættes på et døgn, og nogle gange kortere tid hvis nødvendigt. Kun fantasien sætter grænser for hvordan man kan bruge et fedt svæv til sit event, og den mobile svævebane gør det nemt og muligt at få denne fede løsning.

Sofiero Treetop walking

Sofiero treetop walking

Hvordan oplever man skoven på en helt ny og unik måde? Det ønskede Sofiero slotspark at finde svar på og sammen med GoAdventure fandt vi frem til at lave en unik skovtur, som tager afsæt i højderne. 

IMG_20220331_091009
IMG_20220324_112343


I Sofiero slotspark har vi bygget en treetop walking oplevelse hvor man går fra træ til træ og oplever skovens smukke natur på en helt ny måde. Gangbroerne er lavet i træ med tilhørende vægge af net som gør det ganske sikkert at færdes på anlægget, også uden personligt beskyttelsesudstyr.

Der er i alt 11 hængebroer som udgør over 150 meter og de løber fra 2 til 10 meters højde. Hængebroerne snor sig som en labyrint igennem skovens træer, hvilket giver en følelsen af at man virkelig går på opdagelse i skovens trækroner. 

Op til 120 personer kan bruge hængebroerne på samme tid, og projektet er bygget med vejledning fra Københavns Universitet for maksimal beskyttelse af træerne.

Klik på videoen til højre og se det færdige resultat af Sofiero tree top walking.

Net-installation til Tumlehuset

Net-installation til Tumlehuset

Hvordan skaber man udfoldelse på minimal plads? Svaret er – byg i højden. Tumlehuset havde et brændende ønske om mere udfoldelse på samme plads, og derfor udnyttede vi rummet på en ny måde. GoAdventure hjalp med planlægning, idéfase, produktion og til sidst montering. Det er blevet til en svævende net-overgang over de eksisterende aktiviteter på en helt unik og anderledes måde.

IMG_1629
IMG_3519


Tumlehuset ville udnytte rummet til fulde, uden at rummet skulle lide af pladsmangel, og deri fandt vi løsningen – at bruge husets stolper og udformning til at skabe en unik aktivitet, som ikke spænder ben for resten af husets aktiviteter. Nettets gennemsigtighed sikrer også at rummet ikke føles mindre og klaustrofobisk, men snarere åbent og inkluderende. 

Netovergangen har både ind- og udgang på begge sider, og overgangen gør det muligt at komme over på den anden side. Installationens formål var at give børnene en ekstra aktivitet, som skulle foregå i højden på en sikker og sjov måde.

Flere og flere får øjnene op for hvad en net-installation kan give, og hvordan den kan implementeres. Net kan bruges på et utal af måder og til mange forskellige henseende, så det er ikke underligt at det bliver mere og mere populært med net-installationer.

Se videoen til højre og følg projektets tilblivelse, fra første skridt til en færdig installation.

Afspil video

Frit fald, kæmpegynge og uddannelse

Frit fald, kæmpegynge og uddannelse

Hos Himmerlands Erhvervs- & Gymnasieuddannelser (HEG) uddanner de fremtiden indenfor bl.a. handel, teknologi, sundhed og håndværk. Men her er det ikke kun fagligheden, som når nye højder – også elevernes personlige udvikling får et kærligt puf – bl.a. ved at lade dem springe ud fra 15 meters højde.

case-slider-himmerland


HEG havde et stort ønske om at udbygge deres eksisterende klatretårn og i den forbindelse uddanne deres personale til det nye adventure-byggeri.

Vi installerede derfor en kæmpegynge, hvor et spring fra 15 meters højde kunne sende elever eller lærere ud i en grænseoverskridende gyngetur.

Derefter uddannede vi deres personale i sikkerhedsprocedurer, særlige forholdsregler forbundet med udspring, kontrol af klatreudstyr og sikkerhedsreb.

Frit fald er en adventure aktivitet der vil give selv de mest modige personer et sus i maven. Oplev at tage springet fra trætoppen, suset ved frit fald og derefter den trygge følelse af at blive grebet og sænket sikkert til jorden.

Denne aktivitet kan bruges som selvtillidsprøve, til team building eller som en add-on i en klatre-/adventure park.

Afspil video

Det var en rigtig god oplevelse med kompetent rådgivning og uddannelse. Jon er super skarp og grundig på adventure-installationer, og GoAdventure er nemme at samarbejde med. De brænder for at sætte sig ind i deres kunders behov på en behagelig og jordnær måde.

Magnus Kolind Mathiassen, Aktivitetsmedarbejder, HEG

Kina Outdoor Center – Chengdu

Kina - Chengdu Outdoor Center

Vi vil gerne bestille en moderne og topsikker stolpepark – Den skal ligge i Kina!

GoAdventure fik opgaven af et stort kinesisk udviklingsfirma inden for adventure industrien i Kina. Parken skulle ligge i et naturskønt område, med store klipper, dybe grotter og eventyrlige vandfald. En drømmeopgave var i gang.

 

Adventure pole park

Ordren på denne fantastiske og udfordrende opgave kom februar 2021. På trods af at verden var plaget af Covid-19, gennemførte GoAdventure produktion af den samlede klatrepark i løbet af 14 dage. Herefter forsendelse af 90 klatremomenter og 90 platforme til destinationen. Montering i Kina med 4 erfarne byggere til at samle hele parken.

Parken består af 5 baner i varierende sværhedsgrad og en zipline bane som bugter sig rundt i området. Vi kalder det “Zip Line safari”.

Kina er i øjeblikket det sted i verden hvor der udvikles flest projekter med fokus på natur, uddannelse og bevægelse, alt sammen i komplet pagt med omgivelserne.

Der er stort fokus på at binde læring, oplevelse og fysisk aktivitet sammen, så alle gæster får en oplevelse der understøtter og øger selvtillid og selvstændighed.

Klatreparker kan bygges både i levende træer, på pæle eller ved at benytte konstruktioner såsom tårne. Der er nærmest uanede muligheder for diversitet når det kommer til aktiviteter, og det er kun fantasien der sætter grænser.

Afspil video

Feddet Camping

Feddet Camping

Velkommen til en svævende verden af aktivitet!

Feddet camping havde i forvejen en junglesti, streetfodbold bane og svævebaner på jorden, og til rigtigt mange gæster var pladsen trang. Feddet Camping havde et brændende ønske om mere udfoldelse på den samme plads. GoAdventure hjalp med at skabe et svævende niveau i træerne ovenover de i forvejen eksisterende aktiviteter. Resultatet er mildest talt forrygende.

feddet-camping
Feddet_bounce_play


Ved hjælp af netgange, svævende træhuse, platforme, klatreroser og kæmpe trampoliner er der nu kommet endnu flere aktive og anderledes tiltag i hjertet af Feddet Camping

Den nye installation er måske sin første af sin art i verden idet vi har forbundet treetop walking med bounce og slisker som skaber et unikt univers af aktivitet. Med den nye installation kan Feddet underholde langt flere gæster, og man kan selv vælge om man vil give den gas og hoppe rundt, eller gå en afslappende og æstetisk smuk tur på treetop walking stien.

Der er overnattende gæster på campingpladsen men også dagsgæster. Den samlede net-installation på Feddet Camping fremstår som en dynamisk installation der smyger sig igennem granskoven i flere niveauer. Den giver den grønne skov et flot modspil med de farver der er valgt, og skaber et nyt visuelt liv i området.

Ved hjælp af områdets muligheder, træer og udformning kom et unikt bevægelsesunivers i stand på Feddet Camping. Denne proces kendetegner GoAdventures måde at skabe installationer på i naturen. Vi tager udgangspunkt i ønsket, derefter hvilke muligheder området tilbyder og ud fra disse parametre skaber vi den helt unikke installation der derved ikke vil kunne skabes andre steder. Dette er vores forpligtelse til vores kunder – hvert nyt projekt bliver anderledes fra det sidste.

Afspil video

Stavanger – Norge

Stavanger i Norge

AIR by Bolder ville gerne kunne tiltrække en bred målgruppe til klatreverdenen og være mødested og go-to firma for eventyrlystne gæster året rundt. Derfor havde de brug for et indendørs “slaraffenland.” AIR by Bolder havde tårnhøje ambitioner og er nu lykkedes med deres projekt.

IMG_4469


I samarbejde med Unisport har GoAdventure færdiggjort en enorm klatre- og aktivitetshal i Stavanger, som er Norges fjerde største by. Her kan AIR by Bolder nu tilbyde alle deres indendørsoplevelser som en del af Tvedtsenteret.

Opgaven var at integrere en kæmpe klatrevæg med et net-landskab, højrebsbaner og en ganske udfordrende Via ferrata. Alt sammen i et æstetisk formsprog, der skulle motivere de besøgene til at gå på opdagelse i det hele.

Vi gik til opgaven med et krav til os selv om at tænke alle hallens dimensioner ind. Alle horisontale flader og vertikale niveauer skulle udnyttes maksimalt.

Vi løste opgaven ved at opføre en 20 meter høj klatrevæg og installere svævebaner og klatremomenter, som bugter sig under loftet på den 21 meter høje bygning. Som bindeled og optimal udnyttelse af det store tomme rum, installerede vi trampolin-bokse og net-gange, der med sit bløde materiale kunne bryde med de hårde træ-flader.

Projektet har krævet meget præcis beregning og skalering for at udnytte hele rummet. Flere steder bevæger klatrebanerne sig ind igennem klatrevæggen, hvorved gæsten får lov at se klatrevæggen indefra.

AIR by Bolder har været kompromisløse i deres valg og er gået all in på eventyrbyggeriet. Vi er taknemlige for at være blevet valgt som samarbejdspartner på opgaven og enormt stolte af resultatet.